Sådan sikrer du, at få den rette støtte i skoleforløbet

Ordblindhed er en udfordring, der påvirker barnets hverdag i både faglige og sociale sammenhænge. Men med den rette hjælp og støtte er det muligt for ordblinde børn og unge at trives og gennemføre deres skolegang på lige fod med andre. Det kræver dog tidlig indsats, forståelse fra omgivelserne og adgang til de rigtige ressourcer. Her er nogle mulige måder, hvorpå, at man kan sikre et godt skoleforløb for ordblinde elever.

Mange ordblinde unge oplever, at et år på en specialiseret eller inkluderende efterskole bliver et vendepunkt. Her kan de møde ligesindede, få undervisning med fokus på deres behov og udvikle selvværd og faglige færdigheder. Efterskoler med særligt fokus på ordblinde skaber trygge læringsrum og arbejder aktivt med alternative undervisningsformer og brug af teknologi – derfor kan efterskole ordblinde muligvis være en ide for dit barn.

Tidlig indsats og specialiseret undervisning

Jo tidligere ordblindhed bliver opdaget, desto bedre muligheder har barnet for at få den hjælp, der er nødvendig. Allerede i de første skoleår bør lærere være opmærksomme på tegn på ordblindhed som fx vanskeligheder med bogstavlyde, læsehastighed og stavning. Når en elev er testet ordblind, bør der udarbejdes en individuel undervisningsplan med brug af IT-hjælpemidler, specialpædagogisk støtte og adgang til kompenserende undervisning. Det er vigtigt, at barnet møder voksne, der har viden om ordblindhed og kan støtte både fagligt og personligt.

Et stærkt samarbejde med skole og forældre

Forældre spiller en afgørende rolle i barnets udvikling og trivsel. Et tæt samarbejde mellem skole, forældre og eventuelle specialkonsulenter er med til at sikre, at barnet får kontinuerlig støtte og føler sig tryg i skolen. Det er også vigtigt, at barnet ikke udelukkende bliver mødt med krav og forventninger, men også med forståelse, ros og anerkendelse. En ordblind elev skal have mulighed for at udvikle sine styrker, ikke kun kompensere for sine udfordringer.